Ungdomsromanforfatter Michala Elk har over de sidste fem år etableret en succesfuld litterær karriere. Hun deler sin faglige og økonomiske rejse til et karriereliv, hvor arbejdet med at skabe mysteriefyldte og overraskende plots om helt almindelige unge er på fuldtid.
Journalist og redaktør
Alt er på spil i et ungdomsunivers.
Venskaber fødes og brydes, fællesskabets døre åbner og lukker, de første forelskelser sender lykke og chokstød igennem fundamentet. Drømme om nutiden lever, mens fremtiden lurer på et usynligt bagtæppe. Verden er lille men føles uendelig, ingen dag er ens, selvom de alle følger en umiskendelig, universel drejebog.
Og midt i det hele står hovedpersonerne og skal tage afgørende valg om venner, skole og familie uvidende om de næste eksistentielle og litterære plot twists, utroværdige fortællere, ’page-turners’ og drejninger, der lader dem hænge på kanten af en fiktiv skrænt sammen med læseren.
Det er de verdener, som ungdomsromanforfatter Michala Elk skaber og skildrer i sin litteratur målrettet børn og unge i 13–16 års alderen.
”Ungdomslivet er så sprødt og dirrende. Alting føles stort, og selv små ting kan skabe verdens største dramaer. Som forfatter er det et fedt sted at være. Historierne stiller sig nærmest selv i kø,” fortæller Michala Elk.
Forfatteren har gået på Manuskriptskolen for Børnefiktion og udgivet over 10 romaner.
I 2024 gik hun på litterær fuldtid og har i dag opbygget et velfungerende økonomisk og kreativt arbejdsfundament fra sit hjem i Aarhus.
Det er bestemt ikke kun karaktererne, der har meget på spil i Michala Elks forfatterskab.
I 2020 skriver hun sin første bog ”Som sne i havet” til et voksent læsepublikum. Den får en solid modtagelse, men står også lidt som et enkeltstående værk i hendes bevidsthed. Samme sommer tager hun på et skriveophold om litteratur til børn og unge på Vallekilde Højskole, mens hun er gravid med sit første barn, sønnen Jacob.
Michala mærker intuitivt, at hun er nødt til at gøre noget ved forfatterambitionen. ”Det vidste jeg, at du ville komme hjem og sige,” lyder reaktionen fra hendes mand Pil.
Over de næste år sker der meget. Nyfødte Jacob har et godt sovehjerte, så under barslens efterår skabes hendes første ungdomsroman ”En My for meget”. I foråret 2021 søger Michala Elk ind på Manuskriptskolen for Børnefiktion i København – som på det tidspunkt er en deltidsuddannelse uden SU-berettigelse.
Efter indsendelse af fiktionstekster og en hel optagelsesweekend kommer hun ind og koordinerer sammen med Pil på hjemmefronten, så hun de næste to år kan pendle af sted hver mandag samt én weekend om måneden. Hun beholder sit fuldtidsjob, men skifter på andet år til en forskningsformidlings-stilling ved VIA University College på 32 timer om ugen.
”Jeg husker de år som fantastiske men også hårde. Weekenderne gav mig en helt masse netværks- og værktøjsmæssigt, åbnede døre til forlagene og et nyt socialt liv. På en måde var det den ultimative frihed, og så kunne jeg virkelig komme hjem og være mor. Vi fik det til at fungere på en god måde,” mindes Michala Elk.
Den private investering i en skriveuddannelse gjorde, at hun følte, det var vigtigt at ’drive det til noget.’ “Efter endt uddannelse tager karrieren da også hurtigt fart. Michala Elk vinder Læringscentrenes Forfatterpris for ungdomsromanen “En My for meget”, mens den næste bog “Alt hvad jeg husker” udkommer på Gads Forlag. Folkeskolerne begynder at bruge hendes litteratur aktivt i undervisningen, da handlingerne er målrettet 13-16 årige læsere fra 7–9 klassetrin.
Det didaktiske gennembrud åbner døre til foredrag og mere lønnet forfatterarbejde.
Men det gør det også svært at have et job ved siden af, og i sommeren 2024 tager Michala springet om at skrive på fuldtid. Familieøkonomisk går regnestykket op – især fordi Pil har en psykologfuldtidsstilling og familien ejer et rækkehus i Aarhus V med kvadratmeter nok og mulighed for at omlægge lån.
Efter et halvt år giver Michala Elk slip på de supplerende dagpenge som selvstændig.
Siden har hun levet af at være fuldtidsforfatter og udgivet 12 bøger. Og nu skal vi tilbage til det, det hele handler om, nemlig ungdomshistorierne.
For en ting er rammerne for at arbejde kreativt og frit med litterære værker, men det primære er selvfølgelig skabelsen af spændende bøger. Man kan måske spørge sig selv, hvorfor en 34 årig brænder så inderligt for at skrive historier om og for et yngre teenage segment?
”Ungdommen er et fedt sted at skrive fra. Som ramme er det taknemmeligt, fordi man ikke skal lede helt vildt efter historier, de er der bare over det hele. Der er så mange store grundfølelser og så meget usikkerhed og søgen,” fortæller forfatteren.
Især fællesskabet og det at høre til i det sociale liv på skolen og blandt vennerne fylder alt for de unge. Det mærker Michala Elk når hun er rundt på folkeskoler og snakke med hendes elever og deres undervisere. Hendes kunstneriske opgave er at sætte det i spil i nogle frugtbare fiktive arenaer med plads til spænding, og hvor karaktererne kan komme på dybt vand – metaforisk set. Alt sammen inden for et hverdagsmiljø med de ting, unge kender så godt i forvejen.
Bogen ”Alt hvad jeg husker” er et godt eksempel, og et som Michala Elk selv er stolt af. Plottet udspringer af en idé, hun fik allerede på manuskriptskolen.
Vi følger pigen Freja i 9. klasse, hvis bedste ven Malou springer ud foran et tog og dør på vej hjem fra en fest. Freja er det eneste vidne til ulykken, og nu skal hun starte i skole igen efter længere tids fravær. Hendes eneste ønske er at få afsluttet skolen, komme videre i livet og glemme alting.
Men klassekammeraterne har rigtig mange spørgsmål til, hvad der virkelig skete den aften. Freja begynder selv at tvivle på, hvad hun husker og sætte spørgsmålstegn ved, hvor godt hun egentlig kendte sin afdøde veninde. Som sidespor kører politiets efterforskning af sagen i form af små udklip fra rapporter, afhøringer og psykologudsagn, der alle afslører, at dele af genfortællingen måske ikke passer helt.
I takt med at handlingen skrider frem, bliver læseren mere og mere i tvivl. Hvorfor sprang Malou?
”Mens jeg skrev bogen, blev jeg vildt interesseret i hukommelse og falske minder.
Jeg læste psykologiværket ”The Memory Illusion” om, hvor mange af vores minder der er manipuleret enten af os selv eller andre. Meget af det, vi husker, passer slet ikke,” fortæller Michala Elk om processen.
I hendes egen fiktion bliver Freja en klassisk utroværdig fortæller, og det tager netop afsæt i, at vi mennesker tilpasser minder til den identitet, vi bedst kan leve med.
En anden og mere dystopisk arena for en ungdomsfortælling udfoldes i en af Michalas andre romaner ”Før vi går i sort.” Den handler om venneparret Lukas og Nova, og hvordan de lever deres daglige liv med henholdsvis famileudfordringer og fremtidsaspirationer på et bagtæppe af en verdensomspændende naturkatastrofe – en såkaldt polvending.
I en tid med klimaforandringer og krige ønskede Michala Elk at bearbejde nogle af de dystre fremtidsudsigter i en slags tryg litterær ramme, men det var vigtigt, at scenariet stod adskilt fra virkelighedens verden. Her blev fænomenet polvending det perfekte nedslagspunkt.
Det sker cirka én gang hver 10.000 år, at jordklodens poler bytter plads eller vandrer, hvilket forårsager massive ændringer i magnetfeltet. Tilstandene bliver lidt jordens-undergang-agtige med nordlys overalt på kloden, fugle og fisk der ikke længere kan navigere, og et evigt mørke lurende om hjørnet.
Alt imens dommedag synes at rykke nærmere, og verden virker vanvittig, forsætter Lukas og Novas liv ufortrødent, selvom de forbereder sig med ’bucketlister’. Fortællingen indeholder dog et håb, nemlig at livet går videre.
”I 1990’erne voksede vi op i en verden, der fra Danmarks perspektiv så mere fredelig ud. Nu er mange i tvivl om, om der overhovedet er en fremtid. Jeg kan godt forstå, at mange unge har angst eller krise over det og har svært ved at se fremad og planlægge sabbatår og uddannelse, når det hele potentielt går balalajka lige om lidt,” reflekterer Michala Elk.
I 2025 modtog hun G.E.C. Gads Hæderspris fra Gads Forlag, et forlag forfatteren i skrivende stund har udgivet fire bøger ved. Begrundelsen lød blandt andet, at ”hendes sprog flyder med en naturlighed,” og at hun har ”blik for overraskende plotforviklinger.”
Michala Elks forfatterøkonomi består i dag – som mange forfatteres – af en pastiche med forskellige indkomster. Bøgerne afstedkommer et forskud, som eksempelvis kan være alt imellem 7.000 og 25.000 kroner samt royalties ved salg. Bibliotekspengene kommer ind én gang om året, en pulje der naturligt stiger i takt med antallet af udgivelser. Priser som førnævnte er fantastiske, understreger Michala Elk, og de er i øvrigt også skattefrie, men udgør en mindre del. Til gengæld er arbejdslegater vigtige, og det samme er foredrag og workshops – særligt på landets skoler.
Et foredrag giver normalt minimum 6.000 kroner, jævnfør Forfatterforeningens takster, og gerne mere, fortæller forfatteren og tilføjer, at skolerne kan søge tilskud til besøgene fra Statens Kunstfond. Workshops til for eksempelvis undervisere giver lidt mere. Alt i alt og med 10 til 15 skolebesøg i henholdsvis efterårs- og forårssæsonen ligner det en solid årsløn.
Men det kan svinge meget fra år til år, og den finansielle usikkerhed er stor. Det har Michala Elk indstillet sig på, ligesom det er utrolig vigtigt løbende at holde sig relevant og være tæt på målgruppen. Hendes bogmateriale bliver brugt i undervisningsoplæg didaktisk målrettet udskolingen, og underviserne hjælper med at få historierne tæt på de unge.
For at nå i mål og virkelig være med til at oppe de unges læselyst, noget der lægger bogentusiasten selv meget på sinde, er det vigtigt at servere nogle spændende bøger med både plot-twists og tematikker fra det virkelige liv. Der skal være en krog, der fanger dem fra side 1.
”Jeg tror, at mange unge forbinder det at læse med en sur pligt. Og så er vilkårene også blevet dårligere. Nu er der telefoner, der tager opmærksomheden, og samtidig er mange af skolebibliotekerne lukkede – en udvikling der dog er ved at vende,” siger Michala Elk.
Hun tror stadig på, at det magiske i at blive fanget af en god handling, er lige så fængslende for ethvert barn i dag som i 1990’erne, da hun selv voksede op. Her kommer forarbejdet med plotmodeller ind i hendes eget billede.
De er nemlig ”fremkaldervæske for karakterers udvikling” og sørger for, at de kommer igennem de nødvendige skridt for, at plottet drives fremad. Plotmodeller er bestemt ikke for alle dog, understreger hun, og nogle forfattere skyr dem som ilden.
· Ligger på Ravnsborggade 18 i København.
· Optager 12 elever om året.
· Er en SU-godkendt uddannelse.
· Eleverne studerer fuldtid i 2 år.
· Målrettet børnefiktion til bøger, film, teater og spil.
Michala Elk blander selv forskellige modeller sammen.
Det kan være den klassiske berettermodel med anslag, præsentation, uddybning, konfliktoptrapning og så videre. Eller otte-sekvens modellen i tre akter med vendepunkter og point of no return, som ofte bruges til film. I den komplicerede ende af spektret er modellen ”3 akter, 9 blokke, 27 kapitler” med et udpenslet ark for hvert akt på optrapning, konflikt og resolution med plotbølger imellem for dynamikskabelse.
Skriftsproget skal ikke være for langt og indviklet. Hellere korte og koncise kapitler med cliffhangers, fortæller forfatteren. Og så én ting til. Der findes rigtig meget socialrealistisk fiktion om unge, der har det rigtig dårligt. Det er ikke så pirrende for læselysten, har Michala Elk erfaret. Selvfølgelig skal der være udfordringer for karaktererne, men det behøver måske ikke handle om selvskade, alkoholisme eller sygdom.
”De unge kan godt blive lidt trætte, hvis de skal læse om nogle, der har det skidt. I stedet kan man fange dem med klassisk suspense og genkendelig hverdagstematikker og på den måde åbne op for det komplekse,” mener Michala Elk.
Hun ser det som sin opgave som forfatter at være med til vække unges læselyst med spændende romaner. Og der er ingen tvivl om, at hun elsker sit arbejde. Nogle gange får hun opfølgende breve og spørgsmål fra elever, der vil vide, hvordan det er gået med hovedkaraktererne, eller hvorfor hun valgte en bestemt slutning.
Det er vildt fedt at få de inputs, mener hun, og som forfatter har man et kæmpestort ansvar for at skrive noget, som de unge gider at læse.
Lige nu skriver Michala Elk på en ungdomsgyser, der handler om familietraumer og at gentage sine forældres mønstre – en rigtig spøgelseshistorie.
Underviser Roan Segers har banket sin egen private musikskole op fra bunden. En rejse der ikke kun har budt på sød musik, men også væsentlige udfordringer i det didaktiske marked for dansk musikundervisning.
I gamle Halsnæs Andelsmejeri skaber Ilon Lodewijks og Simon Hebeltoft et lokalt forankret kulturelt samlingspunkt. Bygningen har de selv købt, og stedet drives 100 procent privat – uden kommunalt ejerskab. Det er et bevidst valg. Friheden og risikoen følges ad
‘Milde Himmel’ tager publikum visuelt og musikalsk med ind i hovedet på et af Danmarks største litterære klenodier. I ensembleforestillingen møder børn og voksne hans kreative drivkraft og tvivlende stemmer.
Hos Nunatsinni Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfik i Nuuk arbejder kunstner og leder Ivínguak’ Stork Høegh for at give unge kunstnere et fagligt fundament, globalt udsyn og plads til at udvikle deres egne stemmer.
Hvor går grænsen mellem eksponering og historie? Det er en hovedovervejelse for mig i disse spæde opstartstider af Kulturform.
Leder Nyt kulturmagasin! Har vi virkelig brug for det? Denne leder er skrevet af stifter og musiker Christian Wendelboe Bundgaard.
