Underviser Roan Segers har banket sin egen private musikskole op fra bunden. En rejse der ikke kun har budt på sød musik, men også væsentlige udfordringer i det didaktiske marked for dansk musikundervisning.
Journalist og redaktør
I Danmark har vi en lang tradition for offentlige musikskoler, der tilbyder undervisning til børn og unge. Faktisk er det fastsat ved lov i ‘Bekendtgørelsen om musikskoler’. Mange forbinder derfor begrebet musikskoler med en kommunal varetagelse. Der findes imidlertid også mange private aktører, der bidrager til musikundervisningen.
Roan Segers er en af de ildsjæle, der har sat sig for at skabe musikalsk glæde gennem indlæring. Han er underviser, trommeslager og daglig leder af Music’scool.
Skolen ligger i hjertet af Musicon, en bydel i Roskilde, der stadig er under rivende udvikling, og hvor selv gadenavnene emmer af kreativitet. Her finder man blandt andet Lydmuren, Basgangen, Rabalderstræde og Penselstrøget. Mellem de moderne lejlighedskomplekser ligger et lille område skabt af ombyggede containere kaldet Containerstriben – og her på Penselstrøget 56 holder Music’scool til.
Når man træder ind ad døren til ombyggede containere, mødes man straks af musik og udstyr, der leder tankerne hen på et professionelt øvelokale eller studie. Instrumenterne står klar til brug: Klaverer, guitarer, mikrofoner, basser og trommer er sat op og koblet til, så der kan spilles, optages, læres og leges.
Music’scools lokation er ingen tilfældighed. Roan Segers, der oprindeligt kommer fra Holland, besøgte første gang Musicon i 2010 og var ikke i tvivl. Hvis han skulle åbne en musikskole i Danmark, måtte det være her – midt i en kreativ bydel i vækst.
For Roan var det en naturlig forlængelse af hans egen rejse, som allerede i barndommen begyndte på en kommunal musikskole i Holland. I år 2000 startede han som lærer på den første Music’scool i Holland. Senere, i 2008, blev han medejer, og i løbet af ti år udvidede skolen sig til at have afdelinger i fire hollandske byer. Da Roan senere flyttede med sin familie til Danmark for børnenes skyld, stod ambitionen klar: Han ville fortsætte sit musikalske virke og videreføre Music’scool-konceptet, der i dag omfatter otte lokationer – syv i Holland og én selvstændig satellit i Roskilde.
“Jeg havde ikke tænkt så langt over det. Der ligger min passion, altså undervisning og at spille musik. Hvad det krævede at starte musikskolen, var jeg ikke sikker på,” fortæller Roan.
Som han efterfølgende fortæller, så kræver det en del praktisk arbejde at starte sin helt egen skole – lige fra lokaler over instrumenter til ikke mindst undervisere. At sige, at det blot kræver ”en del praktisk arbejde”, er faktisk lidt af en underdrivelse i Roans tilfælde.
Uden nogen form for økonomisk støtte fra fonde eller andre tilskudsordninger har musikunderviseren, for at få pengene til at slå til, selv stået for en stor del af arbejdet med at bygge skolen. For eksempel blev lokalerne – eller rettere containerne – som musikskolen i dag holder til i, ikke leveret færdigbyggede. Dem har Roan selv bygget i samarbejde med professionelle håndværkere.
Der er altså blevet lagt mange ulønnede arbejdstimer i at skabe de rammer, der sikrer, at musikundervisningen kan finde sted i lydisolerede og hyggelige omgivelser. At økonomien hele tiden skal afvejes, og at der også gerne skal udbetales løn, betyder da også, at de sidste to lokaler, som ville kunne øge antallet af lektioner, stadig er under konstruktion.
Dertil har Roan som daglig leder, ejer og underviser også mange hatte på; Alt fra at lave regnskab, sørge for at der er kaffe på kanden og rent i lokalerne, til håndtering af tilmeldinger, aflysninger og ikke mindst promovering af skolens eksistens.
At promovere et privat alternativ til det kommunale var da også svært i starten.
Det var lidt af en overraskelse, da Roan for alvor begyndte at lære det danske musikskolelandskab at kende. Med erfaring fra Holland var det lidt af en øjenåbner for ham, hvor stor en rolle de kommunale musikskoler spiller i Danmark. Under byggeriet og i begyndelsen af skolens åbning fik Roan da også mange spørgsmål om, hvorvidt den kommunale musikskole var ved at åbne nye lokaler midt i Musicon.
Det var den så ikke. For selv om Roan under samtalen anerkender, at han måske ikke havde lavet en decideret markeds- og konkurrentanalyse, inden de første sten blev lagt til fundamentet, blev han alligevel overrasket over, at folk ikke var vant til tanken om en privat musikskole.
“Privat? Folk bliver lidt overraskede – de går ud fra, at det fungerer på samme måde som det kommunale. Og det gør det så ikke,” fortsætter Roan.
At konceptet er anderledes, ses i strukturen for medlemskabet.
En central ting er, at man ikke behøver at melde sig til hvert år. Roans private skole arbejder ikke med sæsoner, og elever kan tilmelde sig når som helst.
Med andre ord fungerer modellen som den type abonnement, vi kender fra fitnesscentret. Man bliver medlem, indtil man ikke længere aktivt ønsker det. Og der følger et smart online platform med. For hos Musics’cool har eleverne deres egen app.
“Vi har selvfølgelig vores egen app, og der får man overblik over sine undervisningstimer. De ligger, så man kan se en oversigt og derigennem også aflyse lektionen. Der er også en countdown til næste lektion, og så får man en besked på dagen: “Yes, it’s time to ROCK today!”
Appen er også hjemstedet, hvor underviser og elev kan kommunikere, og lektionernes indhold og forberedelser deles fra gang til gang. På den måde kan forholdet mellem musikskolen og eleverne tages med hjem, når musikken skal øves.
Under samtalen med Roan tegner der sig et billede af, at Music’scool i høj grad er en satellit i landskabet af musikskoler – hverken tilknyttet Roskildes kommunale musikskole eller i et egentligt branchefællesskab med andre private aktører.
Hvordan skolen adskiller sig fra det kommunale tilbud, står derfor i høj grad til fortolkning. Men besøger man Music’scool, fornemmer man hurtigt en praksisnær og holistisk tilgang til musik. Lokalerne ligner mest af alt et øvelokale eller studie. Udstyr og instrumenter står klar til brug, og både lærernes og elevernes trommesæt er udstyret med mikrofoner, så udviklingen kan optages og afspilles.
Der skal med andre ord være plads til, at det man lærer også bruges i praksis. Roan fortæller, at hans syv undervisere langt hen ad vejen gerne selv skal være udøvende musikere.
“Jeg synes, at det er vigtigt at have undervisere, som selv spiller i et band og er aktive i musikmiljøet […], fordi så er man up to date og frisk og ved, hvad der foregår på en scene. Det ændrer sig også løbende. Jeg mener, at musikundervisning skal baseres på at spille live. Det er udgangspunktet. Dog ikke sagt på den måde, at man ikke skal komme til skolen, hvis man bare gerne vil bruge det hjemmefra,” uddyber Roan.
At musikken skal bruges live og i sammenspil udmønter sig også i en klassisk sommerafslutning, som det er tilfældet ved mange af de kommunale musikskoler.
Music’scools version tager dog inspiration fra freelance miljøet – hvilket for nogle måske kan være lidt grænseoverskridende. De afholder deres afslutning som en sommerjam.
Roan forklarer, at sommerjam-konceptet begynder allerede i januar, hvor der udarbejdes en liste med forskellige sange, som lærerne har udvalgt. De elever, der vurderes at være klar – og her er der plads til mange niveauer – bliver spurgt, om de vil deltage. Herefter går de i gang med at øve sig frem mod sommeren i samarbejde med deres lærer.
Det særlige ved sommerjam er, at ingen øver sammen på forhånd. Eleverne øver hver især med deres lærer, og først på dagen mødes alle på scenen for at spille sangen sammen.
“Det er meget sådan lidt freelance-musiker-agtigt […] 1, 2, 3, 4 – og så er det bare at give den gas,” fortæller Roan.
I disse år gør kulturpolitikken meget for at få musikken tilbage i centrum, blandt andet med morgensangskampagnen fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt og pianist Phillip Faber. Musik anses som et stærkt element i at fremme både fællesskab og mental trivsel.
Hos Music’scool deler Roan ambitionen om at fastholde børn og unges interesse og skabe varige relationer til musikken. Han understreger, at vi befinder os i en tid, hvor kampen om de unges opmærksomhed er hårdere end nogensinde, og at passionen og nærværet måske er det stærkeste kort, en privat musikskole kan spille. Men det skal også sælges og drives, samtidig med at man selv underviser i trommer.
Dertil bliver undervisningen udfordret og erstattet af YouTube-instruktionsvideoer, og på sigt vil kunstig intelligens sikkert også blive mere anvendt som skræddersyede løsninger til den enkelte elev. Dette skræmmer dog ikke Roan, for han tror på, at “musik handler om at skabe noget selv frem for at trykke på en knap og generere en sang. Der ligger en særlig energi i at skabe noget selv.”
Det, der i øjeblikket bekymrer den lille, privatdrevne musikskole mest, er den nye EU-lovgivning om moms på privat undervisning – for eksempel inden for fitness og nu også musik, i hvert fald når det gælder voksne. (LÆS MERE OM DEN HER)
De nye regler vil komme til at påvirke både priserne og – ikke mindst – det administrative arbejde. For at lade musikken spille, har Roan valgt at reglerne heller ikke på nuværende tidspunkt skal ændre priserne for dem over 30 år. Indtil der er mere afklaring om konsekvenserne, fortsætter Roan ufortrødent med at skabe rammerne for både børn og voksne, der drømmer om at spille musik – og rocke deres tilværelse.
